Mandag den 8. oktober samles der op på Magtens Korridorers foreløbige udgydelser, når albummet SPIL NOGET VI KENDER kommer på gaden. Og de er der allesammen; både dem, du er glad for at kende og dem, du hellere havde glemt. Som f.eks. den med hesten ;-)
Efter fire guld- og platinsælgende albums sidengennembruddet med FRIVÆRDI i 2005 mener bandet, at det er på tide med en opsamling.
“Vi har faktisk siden vores første udgivelse presset på for en opsamling. Tænk på, hvor fedt det er at udgive en plade med deraf følgende koncerter og festivaler og gratis øl – bare uden alt det hårde slid, hvor vi først skal i øvelokalet
og derefter i studiet. Men pladeselskabet har s´gu været noget svære at overtale”, udtaler de snøvlende.
Beslutningen om udgivelsen blev truffet efter en stor og stort set udsolgt forårstour 2012, og pt. er MAGTENS KORRIDORER igang med deres sommertour, som bl.a. inkluderer bandets første koncert på ROSKILDE FESTIVAL siden 2006 – og ja, det bliver endnu engang på den ikoniske Orange Scene – søndag den 8/7.
Udgivelsen følges naturligvis op af en GREATEST HITS TOUR rundt i landet.
Billetsalget starter mandag kl 10.00
Møs
/MK