Enchilada

I en hæsblæsende flugt fra noget de troede var en enorm skare af sindssyge fans i vanvittig massepsykose men som viste sig at være russisk pommes frites sovs, kørte hele bandet i Gudenåen og døde. Heldigvis synes Gudenåens ånder at Milan Allé er en stor svedig cd, så de gav med vanlig sans for det storladne de fem bandmedlemmer livsånden tilbage i et inferno af trompet fanfarer og konfetti. Bandet indvilligede i at spille gratis til et lille intim arrangement på et værtshus i Tørring. Umiddelbart efter koncerten fandt Terkel Møhl en gammeldags 5 krone som Muhammad Ali engang har haft i lommen under et besøg i hovedstaden. Det vidste Terkel naturligvis ikke noget om MEN han vil have den i lommen til efterårets sidste koncerter: Wonder Festiwall på Bornholm på den pittoreske hammerknude på Bornholm (3. sep.), det berømte og traditionsrige Hammel Hestemarked i Hammel, som er en rimelig rund by vest for Århus (4. sep.) og Tivoli, G. Carstensens gamle have på indre Vesterbro i Kjøwenhaun (17. sep.).
Vi slutter af hvor vi startede touren: Viften i Rødovre den 9. oktober. Kom glad og tag gerne dine underlige venner med.


Fred ud
/MK

Uiiiiiiii så kører vi igen

Jeps, så kører vi igen. Og det blir så Brande der må lægge krop til denne gang :-)

Det tog os lige et par dage at komme os over sidste weekend, men nu er vi klar igen!

Nu finder vi lige lidt instrumenter, og så kommer vi til midtjylland og holder fest med jer. Det glæder vi os til.


Ses derude

//MK

Blødende, forslået og tømmermandsramt – men alt er godt!

Ja, ja, der er måske fyret lidt rigeligt op under overskriften, men det er alligevel ikke helt løgn. Det har været noget af en weekend vi har været igennem, men det har været det hele værd.

Det blev en weekend fra de mindste til de største festivaler. Fra åbningsband til lukkeband. Fra høj sol til sort nat og fra Open Air til telt scene. Den her weekend bød på hele paletten.

Men der var én ting der gik igen alle steder – det var for fede mennesker, der godt gad festen! Tak for det! Tak for en af de hårdeste og fedeste weekender vi har haft!
”En gang til! En gang til! En gang til!” :-)
KH
MK

Monster weekend coming up

Under den meget internationale overskrift gemmer sig en weekend med mange koncerter. 5 stk. kommer vi op på. Det bliver meget intenst og super fedt. Man kommer simpelthen i en særlig stemning, når man går fra koncert til koncert.


Vi starte med to på Sjælland fredag, så to i Jylland lørdag, og slutter med at lukke P3 scenen på Skanderborg søndag nat. Noget af en tur, noget af en oplevelse. Det glæder vi os til.


Vi ses derude!

KH
//MK

Hva’ Varde…!?

Så ruller vi sgu igen! Nu har vi været spredt ud over ferielandet i en uges tid. Vi har fået slappet af, trukket stikket ud, og alt det der. Det er også meget godt alt sammen, men nu må vi videre – tilbage i gear!
Det bliver så Varde, der kommer til at lægge ryg til denne gang – det glæder vi os til!
Vi ses til fest!


Møs
MK

Ferieland



Vi holder lige lidt ferie. Det bliver nok ikke til en ferieø i Stillehavet, men mindre kan jo heldigvis også gøre det.
Vi ses lige straks.

KH
//MK

Strikkeklub i det nordjyske

Nu blir det muligt for Nordjyderne, at se Andreas Haanings film “Strikkeklub på alufælge”.

Det er Biffen i Nordkraft, der har fået den idé, at filmen skal vises på onsdag – samme dag som vi spiller i Aalborg til Tall Ship Race. Vi spiller på Utzon Stage på Slotspladsen kl. 21.00 og filmen bliver vist i Biffen kl. 23.30. Vi er også blevet inviteret med, så vi kan lige nå at få en tør t-shirt på, så skal vi i Biffen.
Idémand og instruktør bag filmen Hr. A. Haaning har fortalt, at han vil ære filmforevisningen med hans tilstædeværelse. Tænk en vaske ægte filminstruktør :-)

Vi har fået at vide, at man kan bestille billetter lige her.
Håber vi ses!
KH
/MK

Et øjebliks stilhed…

… ja, og så er der knitter og larm igen! Det er nemlig rigtig. I weekenden har vi ikke være ude og spille. Og det kan jo være meget godt, med sådan en enkelt friweekend i løbet af sommeren, men så er det også nok – vi må ud igen. Kom weekend, kom høj musik og fest. Kom!!
Vi ses på græs, så ganske snart!

Møs og karma

//MK

“Det regner IKKE!”

Odense Havnefest – kæmpefest i regnvejr!

… og hvis det gør, så er I ligeglade! Hvad sker der for det :-)
Vi har lige været igennem en af de helt specielle weekender, hvor intet er helt perfekt, og alt ender med at at blive super fantastisk! Pis øs regnvejr til Odense havenfest, koldt og blæsende (men dog lidt sol) i Frederikshavn, og igen pis øs regnvejr i Jelling! Så kunne man jo godt få nedtur over det.
Men når det så viser sig, at der står sådan nogen som jer derude nogen som VIL festen, så er det det hele værd! Mantraet “Det regner IKKE!” virker… eller det gør det måske ikke, men så gør jeres opturskarma.

Nu kan den sommer bare komme an, kan den :-)

Vi ses derude

//MK

Hvad sker der for den danske sommer?

Det er da sgu da helt utroligt – lige som vejret har lokket med noget der kunne minde om sommer, så slår det over i noget, der ville gøre en springvandsdesigner misundelig! Hvad sker der for det!?
Vi er ikke tilfredse! Det er nemlig uendelig meget lettere, at drikke fadøl (og høre livemusik udenfor, for den sags skyld) når solen brager ned! Og der er sikkert nogle landmænd, regnorme og forskellige snegle-arter der er glade, men vi er altså ikke helt tilfredse med vejret pt.

Men verden ser jo kun ud som din hjerne opfatter den. Det er altså bare et spørgsmål om, at overtale hjernen til at det ikke regner. Så altså – DET REGNER IKKE!
Vi spiller, så længe der er strøm i kontakterne! Så hvis du har mod på fladt hår og våde tær, så ses derude. Og hvis det blir lige så fedt som de sidste regnvejrskoncerter, så blir det fedt!
Så på med galocherne og ses vi i regnen :-)


KH
/MK

PS. Vi har fået lidt mere i video-arkivet. Tjek det ud.